|
Meget beskeden udefra |
Petite Shell - Upper East Side
Meget moderne og lys, indbydende kaffebar på Upper Eastside(hjørnet af Lexington Avenue og 85th Street). Høflige og servicemindede mennesker bag disken, men også meget moderne - jeg tror de har en hatte-politik om at man skal gå med hat for at være bag disken. Stort udvalg af croissanter og kaffe i alle afskygninger. De får ristet deres kaffe "up state" hos et risteri, altså oppe i staten new york. De har selv været med til at sammensætte deres blends/ristninger, og som et af de få steder kunne man få iced coffee i både lys og mørk rist. Pris for en iced coffee ca. 4$, ca. samme pris for cappuccino. Deres Wenge Espresso er god, de er seriøse håndværkere med få faste ansatte ved roret på en to gruppers Marzocco Strada EP. Cappuccino var også god, men man skal lige vænne sig til hvordan smagen af amerikansk sødmælk(whole milk) påvirker det samlede smagsindtryk. De er klart til de lyse rist i espresso, og selve caféen er flot og lys, men skriger ikke rigtig på at man kommer ind. Går man hurtigt forbi, kunne man lige så godt tænke at det var en helsekostbutik.
Kaffe ****
Sortiment ***
Betjening ****
Stemning ***
|
Undertegnede studerer den overskuelige menu |
|
En af de høflige fastansatte. |
|
Kæmpe udvalg af croissanter, med alt fra mandler, til frugt og nutella |
|
Hér bliver man glad som espressokender, en stor Mahlkönig og en Strada EP
fra La Marzocco i Italien, en af verdens bedste espressomaskiner. |
|
En ukendt brygger fra amerikansk producent, de brugte det til sort kaffe.
Man kan lige ane deres drip-stationer i baggrunden til koldbryg. |
|
Moderne indrettet, pænt, rent og simpelt. |
|
Iskaffe to go, fantastisk i 30 graders varme. |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar